INFORMATION - Kloakering
Vordingborg kommune er startet på kloakering i Nyråd. Der graves i både vej, fortov
og inde på de enkelte ejendomme.
Der kan opstå graveskader på antennekablerne.
Bestyrelsen har kontakt med gravefirmaet om vores antennekabler i vejen og fortovet.
Vi orienterer løbende firmaet om placeringen af disse antennekabler for at undgå kabelskader.
Antennekablerne fra fordelerboksen (ofte placeret i skellet) og ind til ejendommen er
medlemmernes ansvar. Ved etableringen (i sin tid) var det medlemmets ansvar og opgave selv
at sørge for nedgravning af antennekablet. Bestyrelsen har ingen oplysninger om antennekablerne
placering inde på de enkelte ejendomme.
Hvis der sker en skade på ”dit eget” antennekabel, skal du selv betale for reparationen og
evt. nedgravning af et nyt antennekabel.Udgifterne vil ofte være dækket din ejendomsforsikring.
Undersøg din forsikringspolice eller kontakt selskabet.
Hvis uheldet sker – kontakt Stofas support på 88 30 30 20 for hurtig reparation.
Der er åbent dagligt fra kl. 08.00 til kl. 22.00.
Når du ser at gravefirmaet nærmer sig din ejendom, kontakt da en af medarbejderne og fortæl ham,
hvor dit antennekabel er nedgravet. Derved kan du undgå besværet med en kabelskade.