Til startsiden Udskriv side Sitemap



    

§1

 

Laugets navn er Nyråd Antennelaug.

       
    

§2

 

Hjemstedet er Nyråd, 4760 Vordingborg.

       
    

§3

 

1. Laugets formål er at eje og drive et bredbåndskabelanlæg (efterfølgende benævn anlæg) med henblik på at udbyde til medlemmerne:

a)  Danske og udenlandske fjernsynsprogrammer.

b)  Danske og udenlandske radioprogrammer.

c)  Internet, IP-telefoni og anden datatransmission.

d)  Andre serviceydelser, som kan tilbydes over anlægget.

 

2.          Udbud kan foretages af lauget selv eller ved tidsbegrænsede aftaler med  tredjemand.

 

3.          Lauget vil sikre en sådan alsidighed ved programvalg, at der også tages hensyn til
(større) mindretalsinteresser.

       
    

§4

 

1.         Lauget dækker Nyråd by og lokalområdet med anlægget samt omegnen ved anvendelig teknologi for udbudte ydelser, hvor det er økonomisk muligt.

       
    

§5

 

1.         Enhver i laugets etablerede forsyningsområde, kan begære sig tilsluttet laugets anlæg mod at betale indmeldelsesgebyr og aktuelle tilslutningsomkostninger. Det er dog under forudsætning af, at tilslutning umiddelbart kan finde sted uden udbygning af anlægget.

2.         I modsat fald undersøger bestyrelsen mulighederne for nødvendig udbygning, idet alle udgifter til udvidelsen af anlægget, der er nødvendig for tilslutningen betales af de(t) nye medlem(mer) under behørig hensyntagen til yderligere udvidelsesmuligheder, der følger af udvidelsen.

3.         Ved tilslutning i forbindelse med udstykninger (kommunale/private) af nye områder skal alle udgifter til udbygning af anlægget betales af den pågældende udstykning.

4.         Ønsker en ejer af en udlejningsejendom ikke en kollektiv tilslutning kan en lejer dog selvstændig blive tilsluttet på lige fod med ejere. Lejeren bærer det fulde ansvar for nødvendig tilladelse fra ejeren. Ved fraflytning kan lejeren ikke flytte tilslutningen til anden adresse.

5.         Nye tilslutninger betaler et indmeldelsesgebyr, som fastsættes hvert år af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen.

6.         Såfremt der er mere end en lejlighed i en ejendom, betragtes hver lejlighed som en husstand, som kræver tilslutning.

7.         Institutioner og lignende kan tilsluttes efter nærmere aftale med bestyrelsen.

       
    

§6

 

1.       Enhver, som har betalt indmeldelsesgebyr samt aktuelle tilslutningsomkostninger
          og som er tilsluttet laugets anlæg, er pligtige at være medlem af lauget.

 

2.       For såvel lejere og andelshavere gælder, at den enkelte leje-/andelsbolig anses for
          en husstand.

 

3.       Ved salg af bolig samt ved fraflytning af lejlighed overgår medlemsretten og dermed
          medlemmets forpligtelse automatisk til de nye ejer(e)/lejer(e) uden, at de (der) skal
          betale fornyet indmeldelsesgebyr.

       
    

§7

 


1.       Der opkræves hos medlemmerne et årligt kontingent til dækning af omkostningerne
          ved laugets drift, vedligeholdelse af anlægget og opsparing til forventet teknisk
          udvikling.

 

2.       Kontingentet fastsættes hvert år på generalforsamlingen for det kommende
          regnskabsår.

 

3.       Medlemmer skal minimum tilsluttes første programpakke.

 

       
    

§8

 

1.       Udover det årlige kontingent betales tillige pr. kalenderår programafgifter,
          CopyDan/KODA og andre beløb i henhold til medlemmets valg af programpakke
          og andre ydelser fra lauget.

2.       Første års kontingent og programafgifter betales forholdsmæssigt for det år,
          hvor indmeldelse finder sted. CopyDan/KODA betales årligt.

 3.       Betaling for udbud, som ydes direkte af en leverandør jævnfør § 3 stk. 2.
          opkræves af denne hos medlemmet.

 4.       Bestyrelsen fastsætter gebyr for skift mellem programpakkerne og andre ydelser,
           som ikke fastlægges af generalforsamlingen.

       
    

§9

 

1.       Medlemmerne er pligtige at tåle, at forbindelseskabler, forstærkere og standere
          placeres ved eller på deres ejendom uden betaling fra laugets side.

 

2.       Medlemmerne afholder selv udgifterne til udbedring af de skader, som måtte
          påføres forbindelseskabler og første stik på ejendommen/lejligheden.
          Det samme gælder, hvis medlemmerne påfører anlægget skader uden for egen
          ejendom.

 

3.       Eventuelle beskadigelser skal straks meddeles til bestyrelsen.

       
    

§10

 

1.      Medlemmernes modtagning af ydelser fra lauget sker i henhold til de til en hver tid
         gældende leveringsbetingelser, som fastsættes af bestyrelsen. Disse skal være
         tilgængelige for medlemmerne ved omdeling og/eller på laugets informationskanal

         og hjemmeside.

       
    

§11

 

1.       Ethvert medlem kan udmelde sig af lauget med 1 måneds skriftligt varsel til et
          regnskabsårs udløb med virkning fra efterfølgende kalenderår.

 

2.       Ved udmeldelse er medlemmet ikke berettiget til at få nogen andel af laugets formue.

 

3.       Såfremt det pågældende tidligere medlem på ny ønsker at blive medlem, skal
          eventuelle restancer og genåbningsgebyr betales før genetableringen.

 

4.       Nye ejer(e)/lejer(e) skal alene betale kontingent og de valgte ydelser.

       
    

§12

 

1.       Generalforsamlingen er laugets højeste myndighed.

       
    

§13

 


1.       Ordinær generalforsamling afholdes hvert år efter regnskabsårets udløb inden
          udgangen af november måned.

2.       Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 21 (enogtyve) dages varsel
          i mindst en lokal avis/ugeavis eller ved skriftlig henvendelse til alle medlemmer.
          Indkaldelsen oplyses på hjemmesiden og informationskanalen.

3.       Indkaldelsen skal angive dagsorden, tid og sted for generalforsamlingen.

4.       Forinden generalforsamlingen informeres medlemmerne om den endelige dagsorden
          med valg, indkomne forslag fra medlemmer, bestyrelsens forslag samt nøgletal fra
          regnskabet og budgettet for kommende år. Informationen kan ske skriftlig til
          medlemmerne og/eller på hjemmesiden og informationskanalen.

5.       Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende
          punkter:

 

1       Valg af dirigent

2       Valg af 2 stemmetællere

3       Bestyrelsens beretning om laugets virksomhed i det forløbne år og forventninger til det
         kommende år

4       Aflæggelse af revideret regnskab for det forløbne år til godkendelse

5       Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår

6       Fastsættelse af:

a.    Indmeldelsesgebyr

b.    Genåbningsgebyr

7       Forslag

a.    TV Programmer og pakkesammensætning

b.    Radioprogrammer

c.     Andre forslag

8       Valg af

a.    Bestyrelsesmedlemmer

b.    En bestyrelsessuppleant

9       Valg af

a.    En revisor

b.    En revisorsuppleant

10  Eventuelt.

6.       Indkomne forslag til behandling skal fremsættes skriftligt med navn, adresse og
          underskrift og være formanden i hænde senest 15 dage før generalforsamlingen.

7.       Fristen for indsendelse af forslag bekendtgøres senest samtidig med indkaldelsen og
          på samme måde som indkaldelse af generalforsamlingen jævnfør § 13 stk. 2. og 3.

8.       Valg til bestyrelse og revisor gælder for 2 (to) år og valg af suppleanter gælder for
          1 (et) år.

9.       Efter generalforsamlingen informeres medlemmerne om de vedtagne beslutninger.
          Informationen kan ske skriftlig til medlemmerne og/eller på hjemmesiden og
          informationskanalen.

       
    

§14

 

1.       Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, eller hvis mindst
          20 % af medlemmerne skriftligt til formanden og med angivelse af dagsorden
          kræver dette.

 

2.       Indkaldelse skal ske med et varsel på mindst 8 (otte) dage og den skal afholdes
          senest 21 (enogtyve) dage efter, at en sådan bestyrelses beslutning er truffet eller
          begæring er modtaget.

 

3.       Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske på samme måde som
          den ordinære generalforsamling jævnfør § 13 stk. 2. og 3.

       
    

§15

 

Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december. På hvert års ordinære generalforsamling godkendes kontingentet, som er fastsat af bestyrelsen.

 

Revision finder sted een gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted, når revisoren ønsker det.

       
    

§16

 

1.       Lauget ledes af en bestyrelse på fem medlemmer, der vælges for to år ad gangen,
          således at 3 medlemmer er på valg i ulige år og 2 medlemmer i lige år.

 

2.       Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

 

3.       Bestyrelsen træffer de beslutninger, der er nødvendige for laugets daglige drift og
          i overensstemmelse med beslutninger fra generalforsamlingerne.

 

4.       Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fører en protokol over samtlige
          forhandlinger og beslutninger på bestyrelsesmøder.

 

5.       Bestyrelsen fastsætter tilslutningsomkostningen og gebyret for pakkeskift.

 

6.       Der kan ydes honorar og godtgørelser til bestyrelsen. Ydelserne skal fremgå af
          budgettet, og fremlægges på generalforsamlingen.

 

7.       Bestyrelsen skal sikre at:


          1.       Lauget er medlem af FDA, Forenede Danske Antenneanlæg.

          2.       Laugets har en bestyrelsesansvarsforsikring.

 

8.       Bestyrelsen kan forelægge generalforsamlingen et rådighedsbeløb til bestyrelsen for
          nødvendige investeringer og eventuelt udvidelse af anlægget.

 

9.       Bestyrelsesmøder afholdes så ofte formanden finder det nødvendigt eller når mindst
          2 bestyrelsesmedlemmer forlanger det.

 

10.      Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden og yderligere
           2 bestyrelsesmedlemmer er til stede.

 

11.      Bestyrelsen fastsætter suppleantens deltagelse i møder m.v.

 

12.       Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er
           formandens eller i dennes fravær næstformandens stemme afgørende.

       
    

§17

 1.       Lauget forpligtes i alle forhold, herunder ved køb, salg og pantsætning, ved underskrift
          af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden og/eller
          næstformanden.
       
    

§18

 

1.       Lauget hæfter kun for sine forpligtelser med den af lauget til enhver tid tilhørende
         formue.

 

2.       Der påhviler ikke laugets medlemmer nogen personlig hæftelse.

 

3.       Erstatningskrav mod lauget fra medlemmer som følge af direkte eller indirekte tab er
          udelukket, uanset om kravet hidrører fra skade på medlemmernes aktiver eller fra
          den programvirksomhed eller anden aktivitet, der formidles via laugets anlæg.

       
    

§19

 

1.       Laugets regnskabsår er fra 1. oktober til 30. september.

 

2.       På hvert års ordinære generalforsamling fastsættes kontingentet og genåbningsgebyr.

 

3.       Programafgifterne er afhængige af medlemmets valg af programpakke og andre
          ydelser fra lauget.

 

4.       Bestyrelsen fastlægger forfaldstidspunkt og kassereren sørger for rettidig opkrævning.

 

5.       Regnskabet revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor efter bestyrelsens
          valg. Revisionen tilrettelægges af revisor og uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted,
          når revisoren ønsker det.

 

6.       Regnskabet gennemgås tillige af to generalforsamlingsvalgte kritiske revisorer, der er
          på valg hvert andet år.

 

7.       Bestyrelsen forvalter laugets formue bedst muligt.

 

8.       Udtræk fra konti i pengeinstitutter kan kun ske ved underskrift af
          bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal vare kassereren og den anden skal være
          formanden og ved dennes fravær næstformand.

       
    

§20

 

1.       Hvis ét medlem efter påkrav ikke har indbetalt skyldigt kontingent og eventuelle andre
          skyldige beløb til lauget, kan bestyrelsen lade medlemmets tilslutning til anlægget
          afbryde og eventuelt overgive sagen til inkasso.

 

2.       Medlemmet er pligtig at betale samtlige udgifter, der er en følge af den manglende
          indbetaling, herunder genåbningsgebyret ved en senere gentilslutning til anlægget.

       
    

§21

 

1.       Anlægget ejes af lauget. Laugets ejerskab består til og med fordelerboksen, hvorfra
         stikledningen udgår til medlemmet.

       
    

§22

 

1.       Ved fraflytning eller ejerskifte indtræder de(n) nye beboer(e)/ejer(e) som medlem.

 

2.       Det er den tilflyttendes eget ansvar at meddele skiftet.

 

3.       Fraflyttere kan ikke medtage den del af tilslutningen, som tilhører lauget jævnfør
          § 21, da tilslutningen vedrører boligen/institutionen.

 

       
    

§23

 

1.       Bestyrelsen sørger for, at anlægget holdes vedlige, og at det forsikres i det omfang,
          bestyrelsen finder nødvendigt.

       
    

§24

 

1.       Det er forbudt medlemmerne selv at foretage eller lade foretage indgreb eller ændringer af anlægget eller dele heraf, for så vidt angår den del af anlægget, som tilhører lauget, jævnfør § 21.

 

2.       Det er ligeledes forbudt for medlemmerne at tilkoble eller lade tilkoble apparater eller lignende til anlægget, som forstyrrer dette. I tilfælde af vanrøgt eller misbrug af anlægget kan bestyrelsen straks afbryde forbindelsen.

 

       
    

§25

 

1.       Bestyrelsen har til enhver tid ret til at kontrollere laugets ejendele.

       
    

§26

 

1.       Medlemmerne stiller den fornødne plads til rådighed for kabler og de
          installationer, der måtte være nødvendige for den enkelte tilslutning.

 

2.       Bestyrelsen og reparatører har til enhver tid mod legitimation adgang til laugets
          installationer.

       
    

§27

 

1.       Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer de(n), der skal føre tilsyn med
          vedligeholdelsen af anlægget.

 

2.       Bestyrelsen skal sikre, at den fornødne tekniske dokumentation af anlægget
          er til stede og løbende vedligeholdes.

       
    

§28

 

1.       Bestyrelsen kan beslutte at igangsætte udvidelser af anlægget til nye områder,
          såfremt udvidelsen på kortere sigt er økonomisk rentabel.

 2.       Bestyrelsen kan beslutte at igangsætte udvidelser af anlæggets kapacitet og
           anvendelsesmuligheder, såfremt sådanne beslutninger holder sig indenfor de
           rådighedsbeløb (§ 16 stk. 8), som følger af tidligere generalforsamlingsbeslutninger.

 3.       Bestyrelsen redegør så vidt muligt på den ordinære generalforsamling under
           dagsordenens punkt 3 for de muligheder, som forventes at foreligge i den nærmeste
           fremtid samt for de forventede økonomiske konsekvenser af kommende udvidelser.

 4.       Samarbejde eller sammenlægning af anlægget med et bredbåndskabelanlæg
           tilhørende anden ejer samt etablering af fælles signalforsyning (TV, radio, internet,
           IP-telefoni og andre ydelser) med bredbåndskabelanlæg tilhørende anden ejer må
           kun gennemføres efter at være vedtaget på en generalforsamling. Der skal i
           indkaldelsen være redegjort for forslaget, der skal optages som et selvstændigt
           punkt på dagsordenen.

       
    

§29

 Nærværende vedtægter kan kun ændres af generalforsamlingen, såfremt 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer er for ændringen.
       
    

§30

 

 1.       Laugets virksomhed ophører, såfremt anlægget nedlægges, eller hvis det besluttes, at
            lauget skal indgå i en anden forening. Beslutningen skal behandles på en
            generalforsamling.

2.       Nedlæggelse kræver, at 2/3 af laugets medlemmer er repræsenteret og 2/3 af de
          stemmeberettigede er for nedlæggelsen. Er 2/3 af laugets medlemmer ikke til stede,
          indkalder bestyrelsen til ny generalforsamling, der skal afholdes senest 21 (enogtyve)
          dage efter. Der skal i indkaldelsen redegøres for nedlæggelsen.

 3.       På den nye ekstraordinære generalforsamling kan nedlæggelsen vedtages af 2/3 af
           de repræsenterede stemmer.

 4.       Eventuelt overskud, efter at alle laugets forpligtelser er dækket, tildeles almennyttige
           formål i lokalområdet efter generalforsamlingens beslutning. Afgørelsen sker ved
           simpelt stemmeflertal.

 5.       Der vælges blandt medlemmerne et likvidationsudvalg på 5 personer til at forestå
           nedlæggelsen.

       
    

§31

 

1.       Tvivlsspørgsmål vedrørende forståelsen af disse vedtægter afgøres af
          generalforsamlingen.

2.       De til enhver tid gældende vedtægter skal gøres tilgængelige for medlemmerne enten
           ved omdeling og/eller via informationskanalen og hjemmesiden.

       
      

Således vedtaget på generalforsamlingen den 29. november 2005.

Bestyrelsen: Underskrevet den 29. november 2005

Carsten Pedersen
Kim Christiansen
Kurt Løj
Leif Pedersen
Villy Pedersen

Dirigent: Underskrevet den 29. november 2005

Olaf Johansen

 

 


Nyråd Antennelaug | 4760 Vordingborg | E-mail: